MGP og børnedansekursus

Dans Danmark inviterer til MGP og børnedansekursus for instruktører og dansere
med danseinstruktør Elizabeth Ritzau
 

Lørdag den 10. december 2022 fra kl. 14 til 17
hos Rythem Nation i Struer

 

MGP og børnedansekursus for instruktører

I dette kursus dykker vi ned i børnenes verden og udforsker kunsten at skabe den bedst mulige dansetime for børn mellem 7-11 år.

På kurset gennemgås kreative værktøjer og tips/tricks, der har til formål at hjælpe dig med formidling, indhold og struktur af din time. Du vil blandt andet få hjælp og inspiration til opbygning af koreografi, fængende dansekoreografier og pædagogiske virkemidler til at skabe sjov og lærerig danseundervisning.

– Der vil blive gennemgået 2 dansekoreografier samt et repertoire af bevægelser og musik, som kan bruges som udgangspunkt for opbygning af koreografier. Derudover deler vi inspiration til, hvordan du selv kan arbejde videre med at danne dine helt egne bevægelser og trin til dine danse.

– Vi vil dertil gennemgå en række sjove danseøvelser, som du kan tage med dig hjem og videreudvikle på og/eller direkte implementere i dine dansetimer. Der vil også være rig mulighed for, at du kan dele dine egne erfaringer, så vi sammen kan løse og tale om lige netop dét, du har en udfordring med eller spørgsmål til.

– Derudover dykker vi ned i pædagogiske værktøjer og taler blandt andet om formidling, fokus, Do’s & Don’ts, inddragelse og struktur på timen. Alt dette med formålet om, at du bliver endnu klogere på, hvad der skal til, for at gøre undervisningen både sjov og lærerig samtidig med at du har børnenes fulde opmærksomhed.

– Elisabeth som underviser på dette kursus er uddannet professionel danser og har undervist børn og unge i over 8 år. Elisabeth har også selv en masse erfaring som professionel danser og har performet og optrådt til adskillige events og shows. Derudover har hun været lærervikar på en skole og dertil også været danseunderviser i musik for skoleklasser – hun har erfaring med undervisning af børn både i- og udenfor danseskole-miljø. Elisabeth har også de seneste år assisteret som koreograf/underviser på flere børneprojekter, f.eks. MGP, musikvideoer, shows og mere til.

Til dagligt underviser Elisabeth børn hver eneste uge og udover hendes job som freelancer, arbejder hun som assistent manager i dansestudiet Beatjump.

Forplejning

Medbring egen forplejning

Kommende kurser

 

Dans Danmark er den samlende organisation for al dans i Danmark. Vi arbejder for at udvikle dans som idræt og styrker klubbernes arbejde. 

© 2021 Dans Danmark.

KONTAKT

Idrættens Hus 

Brøndby Stadion 20, 

2600 Brøndby 

 

Forbundskontor: 

Enrumvej 6A 

5270 Odense N

TELEFON: 66 18 58 60

info@dans-danmark.dk

CVR: 42725684