Fra Dans i skolen til medlemmer

På denne side har vi samlet en række gode råd til hvordan I kan arbejde med brobygning mellem dans i skolen og jeres klub. Når I underviser i dans i skolen har I en unik mulighed for at “tale” til en masse børn og på sigt få dem som medlemmer i klubben. 
Dans i skolen kan ikke stå alene som rekrutteringsprojekt, men er et værktøj til at skabe kendskab til jeres klub. Udover at I selvfølgelig giver en masse børn og unge en super fed oplevelse.  

 

Inspirationsmaterialet består af to dele.

  1. Gode råd til hvordan elever fra folkeskolerne kan blive medlem af jeres klub.
  2. Konkret øvelseshæfte med forslag til events I kan afholde i forbindelse med Skole OL Dans.

 

Hvordan kan elever fra folkeskolerne i fremtiden blive medlem af jeres klub?

Det handler i høj grad om synlighed og vedholdenhed, men også om relation til de andre børn og instruktører i jeres klub.

Herudover spiller planlægning og timing også en stor rolle, for at få eleverne til at blive nye medlemmer jeres klub. På nedenstående oversigt kan du se vores anbefalinger for planlægningen.

Synlighed

Dans i skolen er en unik mulighed for at tiltrække børn og unge til jeres klub. Det handler om at skabe en bevidsthed i børnene og deres forældre ved at synliggøre jeres klub og de tilbud, som I har.

Det er vigtigt at have sig for øje, at børn ikke altid er den endelige beslutningstager og derfor er det også vigtigt, at forældrene er en integreret del af jeres arbejde med synliggørelse.

  • Brug de sociale medier ved at dele opslag i lokalgrupperne og/eller annoncering.
  • Deltag i lokale aktiviteter – eller vær selv vært ved f.eks. et sodavandsdisko eller lign.
  • Brug de lokale aktører som samarbejdspartnere. Det kan være virksomheder eller andre organisationer.
  • Samarbejd med andre idrætsforeninger i området.

Når I arbejder med synlighed handler det om at være så mange steder, som muligt, men samtidig kun der hvor det giver mening. Derfor er det en god idé, at brainstorme på jeres lokalområde og de muligheder for samarbejde og synlighed der kan være.

Til det kan I få rådgivning og sparring på forbundskontoret.

Besøg klubben

Her får I inspiration til en række aktiviteter, som I kan lave i klubben for at tiltrække børn til at besøge jeres klub.

  1. Gavekort til prøvetime sammen med vennerne

Erfaring fra andre DIF-forbund der udbyder idræt i skolen, viser at det har en positiv effekt at give børnene et gavekort, hvormed de kan invitere tre venner til en gratis prøvetime.

Et godt initiativ har ingen effekt, hvis det ikke bliver set!

 

Derfor er det vigtigt at budskabet bliver delt på

  • Skolernes Aula til forældrene og underviserne.
  • Lokale Facebookside med en tekst der siger noget om hvor seje og gavmilde I som klub er f.eks. ”200 børn var til festligt stævne og fik gavekort til at inviterer venner med til dans…”.

 

Det kan være en fordel at lave trin, øvelser eller bruge noget af musikken som børnene kender fra undervisningen i skolen og føler sig trygge ved. Kombiner det meget gerne med nye ting og de stilarter, som I ellers udbyder. Det handler om at børnene skal føle sig trygge, have det sjovt og udfordres, så de føler de har lært noget.

  1. Inviter klassen til dansetime

Erfaring fra andre DIF-forbund der deltager udbyder idræt i skolen, viser at det kan være en god ide, at invitere vinderklassen af lokalstævnet til en gratis danselektion. F.eks. at de kan komme og danse i deres idrætstime. Når det er hele klassen der deltager, opbygges der sociale danserelationer mellem børnene i din klub og til instruktørerne. Brug evt. pkt. 1 denne dag.

 

Et godt initiativ er lige meget, hvis det ikke bliver set!

 

Derfor er det vigtigt at budskabet bliver delt på skolernes Aula. Du skal have underviserne til at snakke om ”ej, hvor fedt I får den mulighed! Hvad er dans i skolen, kan vi være med til det mm.”

 

Det kan være en fordel at lave trin, øvelser eller bruge noget af musikken som børnene kender fra undervisningen og føler sig trygge ved. Kombiner det meget gerne med nye ting og de stilarter, som I ellers udbyder. Det handler om at børnene skal føle sig trygge, have det sjovt og udfordres, så de føler de har lært noget.

  1. Synlighed – fysisk tilstede i lokalområdet

Er der lokale byfester/markeder/løb der gerne anbefaler vi, at I gør jer selv til en aktiv medspiller ved disse arrangementer. Det kan være opvarmning eller et kom-og-prøv-område.

Lav noget for hele familien og som alle kan være med til uden særligt kendskab til dans.

Få også jeres medlemmer til at bakke op om sådan et arrangement. De kan hjælpe med at sætte gang i deltagerne og er jeres bedste ambassadører.

Del flyers ud med jeres sæsonprogram og/eller oversigt over, hvor og hvornår I har hold.

 

  1. Synlighed – på sociale medier

Vær synlig lokalt på de lokale Facebookgrupper. Selv de mindste landsbyer har en lokal Facebookgruppe efterhånden og er en unik mulighed for at minde dem om, at det også er muligt at gå til dans i jeres by.

 

Hold det til korte og informative opslag. F.eks.:

  • Velkommen til vores nye instruktør.
  • ”Har dit barn prøvet dans i skolen? – Så inviterer vi til…”
  • Hvad siger børnene om dans i skolen.

 

Et godt initiativ har ikke særlig stor effekt, hvis det ikke bliver set!

 

Brug tags til at sprede budskabet endnu længere ud og nævn gerne eventuelle sponsorer eller samarbejdspartner. Det tydeliggør at I er seriøse og brænder for at få jeres klub til at fungere.

 

Tag gerne @dansdanmark.

 

Hvis der i klubben ikke er kompetencer eller viden nok omkring Sociale medier og mulighederne, kan vi i Dans Danmark hjælpe med at rådgive herom. Kontakt Forbundskontoret.

 

  1. Plakat til klubben

Gør jeres tilbud synligt for medlemmerne ved at hænge en plakat op. Måske kender de nogle, som de har lyst til at invitere til et forløb med skoledans. 

 

  1. Værd at huske når du får nye medlemmer og besøgende i din klub

Søren Østergaard er leder for Center for Børn og unge og forsker blandt andet i hvordan børn og unges tilgår foreningslivet.

Nedenstående omhandler hvordan du kan hjælpe nye medlemmer og besøgende godt i gang.

Forskning blandt børn og unge viser at det ofte IKKE er aktiviteten som er barrieren, men det er det sociale. Angsten for at føle sig udenfor fællesskabet og ikke kunne blive en del af fællesskabet, afholder mange/flere end ofte forventet i at komme ned i foreningen eller blive ved med at gå der.

”- Som klub eller forening skal man være opmærksom på, at det, man tror, alle børn og unge kan, det kan et voksende antal børn ikke selv finde ud af. Mange har brug for hjælp, for man skal faktisk også være stærk for at blive en del af et foreningsfællesskab.”

En Case:

I Køge Boldklub har man derfor indført, at alle nye spillere får en bold-buddy i 14 dage, der viser vej til omklædningsrummet, og generelt er hjælpsomme overfor nye. For det er ikke kun den nye, der skal lære at mase sig ind i fællesskabet. Børnene, der allerede er i foreningen, skal i lige så høj grad lære at tage imod de nye”. – Søren Østergaard

 

Forslag til events

Events kan være en god ide, da børnene kan komme sammen med nogle de allerede kender.

Som klub kan I gøre en masse for at børnene ikke føler sig udenfor fællesskabet, men det kan også være en stor hjælp til at børnene kommer ned i klubben, hvis de gør det sammen med nogen de allerede kender. Derfor opfordrer vi til, at I prøver at inviterer klassen til sjove events i forbindelse med dans i skolen.

Øvelseshæfterne som der henvises til, kan du finde på hjemmesiden.

 

  1. Fashion-show

At klæde sig fint ud og lægge make-up er altid sjovt.

Arranger en danseworkshop, som udmunder i et modeshow for de deltagende eller / og deres forældre. Brug tid på at sætte hår, lave neglelak og finde tøj samt lære nogle sjove dansemoves til catwalken.

Det er en fordel hvis du har lidt erfaring med at sætte hår, lave neglelak eller har nogle kjoler børnene kan låne. Men ellers er børnene ofte ret gode til at hjælpe hinanden og finde på sjove ting.

Indhold

  • Opvarmning:

Lav en nem og hyggelig opvarmning find inspiration i ”opvarmningshæftet”

 

  • Ice-breaker:

Kunstner og modellervoks (øvelsesbank 2 side 18). Erstat en ”thriller figur med en Fashion Model):

 

Over gulv øvelse

  • Placer eleverne på 2-4 rækker og lad dem ”gå over gulvet”
  • Placer tape på malergulvet, og lad eleverne gå på line eller krydse fødderne ind over tapestriben (at gå som man skal tisse)
  • Gentag med nu med at vrikke med hofterne
  • Gentag og indsæt en drejning
  • Gentag og afslut catwalken med en ”pose”
  • Lav dansetrin som kan danses for enden af catwalken
  • Lav en lille dans som de viser til sidst i modeshowet. Det kan være 4*8 taktslag som gentages med nye opstillinger så alle står forrest.

Lav Hår, tøj og neglelak. Afsæt god tid til dette

Inviter forældrene til at komme og kigge

 

2. Halloween-uhygge

Det er oplagt at inviterer til Halloween danseuhygge. Inviter børnene i underviser i dans, samt jeres nuværende elever og lad dem tage en ven med. Eleverne medbruger deres mest uhyggelige kostume og klubben byder op til uhyggelig dans og lege.

Nedenfor er der beskrivelse af sjove og uhyggelige øvelser som du kan lave med deltagerne. Du finder øvelsesbeskrivelser i materialet på Dans-Danmark hjemmeside.

Tiden for workshop er 1-2,5 time afhængig af dit ønske. Se øvelsesguide og tid for øvelser nedenfor.

 

  • Smink eventuelt hinanden så det passer til kostumet
  • Opvarmning: Lav en kort/let opvarmning som du er velkendt med. Du kan også finde inspiration i ”opvarmningshæftet”.
  • Ice-breaker: Kunstner og modellervoksøvelse (Øvelseshæfte 2, side 18).
  • Danseleg 1: Lav jeres egen uhyggelige dans, brug navnedans konceptet (Øvelseshæfte 2, side 22)
  • Danseleg 2: Brændte øjne. Brug ”Burn” konceptet (øvelseshæfte 2, side 16)
  • Dans: Lær evt. noget af det som klubben har på programmet og som du gerne vil præsentere deltagerne for.
  • Stopdans med uhyggelige temaer.
  • Snack og hygge
  • Inviter eventuelt forældrene til at komme og kigge

 

3. Sjove par-øvelser

Synes du det er sjovt at danse med dine veninder i sjove par-øvelser, så er denne dansetime noget for dig. På dagen laver vi let opvarmning og herefter lærer I 5-8 korte øvelser. Vi prøver at danse dem til forskellig musik -også dine musik ønsker. Tag veninderne under armen eller bare duk op, vi kommer til at danse med forskellige så du behøves ikke at have en makker med. Vi afslutter med hygge og snack.

 

I kan også lege med at lade børnene lave deres egne partnerøvelser. Brug evt. hilsedansen (øvelseshæfte 1, side 10).

 

4.  Tidsrejse

Vi skal klæde os ud i flotte dragter, sætte hår og danse som man også gjorde ”i gamle dage”. Du kender måske frisuren frikadeller, eller fletning og trinnet træskodansen som også er trendy i dag.

På tidsrejsen prøver vi også folkedans, som man dansede meget dengang. I folkedans danser man sammen, og det kan kun lykkedes hvis alle er med. Vi danser sammen og det bliver sjovt med både tempo, tramp og dansetrin du helt sikkert kan finde ud af sammen med de andre. Du danser med alle mulige forskellige og kender måske allerede nogle af par-øvelserne? Vi afslutter med snack og hygge. Inviter eventuelt forældrene til at komme og kigge i slutningen af timen.