Referat af virtuelt medlemsmøde i Dans Danmark den 30. april 2024
Til stede var 23 deltagere.
Ansatte: Anita B. Faros og Dorthe T. Larsen (referent).
Dagsorden:
- Velkomst ved Jan Kirk Todsen
- Danmarks Motionsuge ved Ricco Victor
- Dansens dag ved Anita Faros
- Rekruttering via events ved Dorthe Topp Larsen
- Portræt af en danser ved breaking
- Spørgsmål/Svar
- Tak for i dag
1.
Velkomst ved formand Jan Kirk Todsen
Formand for Dans Danmark, Jan Kirk Todsen, bød velkommen til aftenens virtuelle medlemsmøde. Han nævner, at vi jo efterhånden har holdt en række virtuelle møder. De har været vidt forskellige. I dag er der en del faste emner på dagsordenen, men der vil naturligvis være tid til spørgsmål og svar i mødet.
Der er netop afholdt DM i Different Styles, Folkedans og Standard og Latin.
Seniordans danser ikke DM og Breaking afholder DM på et senere tidspunkt.
Jan takker alle dem, der har hjulpet både før – under og efter DM. En kæmpe tak til alle frivillige, som har gjort DM muligt.
I det hele taget skal der lyde en stor tak til alle frivillige, som gør aktiviteterne i Dans Danmark mulige.
Jan redegør for, at punkterne på dagsordenen bliver ændret en smule.
Vi starter derfor med punkt 5. Portræt af en danser ved breaking. I mødet deltager breakeren Anna Hansen, som vandt DM i 2023. Punktet ændres til punkt 2.
2.
Portræt af en danser ved breakeren Anna Hansen
Anne fortæller, at hun er 23 år og startede med at danse, da hun var 20. Hun kom i gang da hun lærte sin træner, Ib, at kende. Nu danser hun på flere hold hver uge.
Hun har altid gerne villet danse, men har ikke fundet en dansestil før, som passede til hende og derfor havde hun ikke rigtigt troen på det.
Man kan godt starte på stilarten breaking i den alder, hvor hun startede, også selvom man gerne vil danse professionelt.
Der er meget at forstå i breaking, og derfor kan det være en fordel at starte sent.
Man kan blive ved med at udforske dansen og lære, uanset hvor længe du har breaket, kan du forny dig.
Breaking er en personlig stilart. Alle er forskellige og bevæger sig forskelligt. Man kan udtrykke sig helt forskelligt og det er der plads til indenfor breaking. Derfor kan man sige, at der er plads til alle i break.
Sådan er det både i Danmark og i udlandet.
Anna vil virkelig anbefale break til alle, da det kan hjælpe en til at overkomme usikkerheder.
Man kan få en masse selvtillid af det.
F.eks. giver deltagelse i battles en masse selvtillid. Man tvinges til at udfordre sig selv.
Det er en fysisk krævende dans. Anna har lært en masse, som hun ikke troede at hun kunne lære. F.eks. at stå på hænder. Man presses ud i nogle grænseoverskridende situationer, som gør, at man får mere tro på sig selv.
Da Anna startede havde hun en drøm om at blive professionel danser, men hun havde ikke troet, at hun ville komme så langt. Både at vinde DM og komme med ud i udlandet og danse.
Hun har fået nye venner både nationalt og internationalt.
De har grundlagt foreningen BFC Evolution.
Anna håber, at hun i fremtiden kan trække flere piger med ind i breakdansen.
Hun prøver at inspirere andre piger til at se det spændende i break.
Anna håber at komme endnu mere til udlandet og danse.
Jan Kirk Todsen takker for indlægget og siger, at det er herligt at man kan starte i forskellige aldersgrupper i breaking og så drive det så vidt. Han roser, at Anna har lyst til at rejse ud og repræsentere Danmark og break.
Nu har vi haft alle stilarter præsenteret på vores virtuelle møder.
Så nu starter stafetten forfra. Anna vælger, at det næste gang skal være en standard/latin-danser på det virtuelle møde.
3.
Danmarks Motionsuge ved Ricco Victor
Jan Kirk Todsen byder velkommen til Ricco Victor fra Danmarks Motionsuge.
Ricco takker for velkomsten og fortæller, at han vil starte med en information og så kan vi stille spørgsmål.
Ricco deler sin skærm og redegør for følgende:
Der var sidste år 227 arrangementer med dans i Danmarks Motionsuge.
Ricco takker Dans Danmark og alle klubberne for at være med i motionsugen.
Sidste år i motionsugen var der i alt cirka 7.500 arrangementer.
Hvorfor skal man være med i Danmarks Motionsuge?
For mange klubber handler det naturligvis om at få nye medlemmer.
Motionsugen er et kæmpe vindue af opmærksomhed.
Man kan præsentere sig på nye steder, udvikle og afprøve nye formater, etablere nye partnerskaber etc.
Ricco roser, at vi har lavet et signatur-projekt med Dansens Dag i motionsugen.
Alle kan være arrangør. Alle kan tilmelde arrangementer.
Det gør man på danmarksmotionsuge.dk
Man kan også finde yderligere info på Dans Danmarks hjemmeside.
Der arbejdes lige nu på at få yderligere 10 kommuner med.
Åbningen af Danmarks Motionsuge 2024 starter den 5. oktober på Salling Roof Top i Aarhus.
Ricco siger, at det er vigtigt at vi har visioner og drømme med motionsugen. Vi skal frem til, at man spørger sig selv og hinanden om “hvad skal vi opleve sammen i Danmarks Motionsuge?”. Der skal skabes en nysgerrighed for motionsugen.
En gennemsnitsdansker får faktisk i sit liv kun prøvet syv idrætsformer.
Det skal vi være med til at ændre på.
Det kan være en anledning til at række ud til de knap så foreningsvante. De er også vigtige at få med ind i samfundets fællesskaber.
Det kan godt betale sig at gøre noget, som er lidt anderledes. Det vil vække folks nysgerrighed og tiltrække medierne.
Man skal gøre sig umage.
Fra begivenhed til bevægelse, – vi skal gøre motionsugen til noget, som vi naturligt deltager i.
Dorthe T.L. roser indlægget og tilføjer, at det for Dans Danmarks klubber har stor betydning, at der arbejdes på at få flere kommuner med.
Poul Erik Rasmussen spørger om, hvordan kommunerne er udvalgt. Er de udvalgt af Danmarks Motionsuge eller kan man prikke sin egen kommune? På motionsugens hjemmeside kan man læse herom under “kommuner”.
Ricco fortæller, at det er meget forskelligt, hvad de forskellige kommuner kan byde ind med.
Ricco siger, at der er nogle midler til samarbejdet med kommunerne.
Hvis ens kommune er interesseret, vil Ricco gerne vide det.
Ida Machmüller spørger ind til, om Dans Danmark hjælper med at få Gigtforeningen ind, når nu det også er gigtuge uge 41. Dorthe T.L. fortæller, at vi skal finde samarbejderne lokalt. Dorthe vil gerne hjælpe.
Ricco fortæller, at de er ved at lave en aftale med TV2 Regionerne. De otte regioner får gode historier fra Ricco. Man kan ikke garantere nogen TV-dækning.
Men Ricco siger, at der er stort behov for den gode historie. Det kan være stort eller småt.
Det kan være en historie om mennesker, sundhed, fællesskab …
Hvis nogen fra Dans Danmark har sådan en historie, kan de sende dem til Anita på Forbundskontoret. Hun videresender dem til Ricco, som orienterer TV2.
Ida Machmüller vil lige være sikker på, hvem der er modtager af ovenstående og Jan bekræfter, at det er Anita, der skal have tilsendt de gode historier.
Jan redegør for, at vi jo har lavet vores egen Dansens Dag.
Anita siger, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har den gode historie, så vil hun hellere modtage for meget end for lidt og måske kan man vinkle historierne.
4.
Dansens Dag ved Anita Faros
Dansens Dag finder sted i forbindelse med Danmarks Motionsuge den 11. oktober 2024.
Vi har dog ikke lagt det fast sådan, at et event SKAL finde sted den 11. oktober. Det kan også være et andet tidspunkt i uge 41 eller i forbindelse med uge 41.
Anita præsenterer en timeline for arbejdet med Dansens Dag.
Hun nævner, at man kan søge penge til events. Søg gerne foreningspuljen hertil.
Forbundskontoret kan vejlede i fundraising.
Vi ønsker naturligvis at samle alle dansearrangementer på vores egen hjemmeside ud over at de kommer på hjemmesiden hos Danmarks Motionsuge.
Der er nogle deadlines:
Den ene er den 15. september, hvor vi gerne vil have modtaget et skema om det event, som den enkelte klub har planlagt.
Man kan bestille markedsføringsmateriale i lighed med sidste år.
Deadline herfor er den 22. september.
I lighed med sidste år laver vi et webinar. Det finder sted onsdag den 11. september kl. 16-17.
Her samler vi op på de forskellige indsatser og vi kan drøfte de spørgsmål, som klubberne har på det tidspunkt.
Dans Danmark vil også denne dag give idéer til markedsføring.
Hvis en klub planlægger et arrangement, så behøver det ikke blot være en opvisning på et torv eller i et storcenter. Det kan også være en træningsaften, hvor andre inviteres ind.
Når vi når frem til oktober, sættes slutspurten ind. Vi udsender pressemeddelelser.
Der skal være løbende markedsføring på de sociale medier.
Sluttelig, i november, evaluerer vi det hele.
Jan opfordrer til, at så mange som muligt deltager i motionsugen.
Kirsten Sørensen har to spørgsmål. Hvem står bag foreningspuljen? og bliver timelinen sendt ud?
Anita svarer, at det er DIF og DGI, der styrer foreningspuljen.
Man skal sende en ansøgning via den portal, hvor man indberetter til CFR. Derfor er det typisk formand eller kasserer, der søger puljen.
Den er opdelt i to. Der er en pulje med beløb under 30.000, som er velegnet til klubberne. Den uddeles efter først til mølle princippet, derfor skal man være hurtig.
Den pulje, der er over 30.000 kroner, skal dække et større geografisk område.
Dette kan f.eks. være relevant for seniordanserne, der har mange dansesteder.
Der kan søges flere gange om året.
Den pulje med de 30.000 kroner kan løbende søges, den anden har faste terminer.
Anita fortæller, at den timeline hun gennemgik, bliver sendt ud og derudover kommer den på hjemmesiden.
5.
Klubudvikling ved Dorthe T. Larsen
Dorthe redegør for, hvad Dans Danmark kan hjælpe med ved klubudvikling.
Hun fortæller om at få planlagt de rigtige events, så det virkelig batter noget.
At det er vigtigt med invitationer og grundighed mht hvem man inviterer.
Dorthe vil gerne hjælpe.
Dorthe redegør også for, at det er vigtigt at vi får mange aktiveret i klubberne.
Dans Danmark udbyder bestyrelseskurser.
Jan runder af på punkterne og beder alle i mødet om at tænke på denne måde og han opfordrer til, at så mange som muligt bruger den hjælp de kan få via Dans Danmark.
Dans Danmark vil rigtig gerne kunne styrke klubberne.
6.
Spørgsmål og svar
Jan redegør for, at alle nu kan spørge om noget.
Henriette Bjergvang roser både Anitas og Dorthes arbejde for klubberne.
Hun spørger ind til, hvordan det går med økonomien.
Hun vil også gerne kommentere på omkonstitueringen i bestyrelsen.
Jan fortæller, at vi stadig er i samme økonomiske situation som tidligere meddelt.
Derfor arbejdes der stadig på at få økonomien rettet op.
Henriette spørger, om vi går konkurs og det kan Jan dementere.
Jan redegør for, at der skal være flere aktiviteter fra aktivitetsudvalgenes side.
Henriette vil gerne høre, hvilke aktiviteter der planlægges. Hun spørger ind hos de andre aktivitetsudvalg i mødet.
Lokalerne på Enrumvej er endnu ikke udlejet. Fonden, der ejer huset, skulle først tage stilling til lejemålet. Jan redegør for, at der arbejdes på sagen.
Jan er spændt på, hvordan DM er landet økonomisk.
Han ser gerne, at vi fremover kan søge fonde til både DM og andre arrangementer.
Det kan være i form af sponsorater og det kan være f.eks. de fonde, der støtter aktive seniorer (Jan).
Karsten Leth spørger til regnskabet.
Det reviderede regnskab udsendes inden årsmødet og gennemgås på årsmødet.
Man vil inden den tid kunne stille spørgsmål til kassereren, og disse besvares så på årsmødet.
Karsten Leth er nervøs for, at klubberne skal betale.
Jan redegør for, at det ikke er klubberne der skal betale. Klubber kan ikke komme til at stå inde for Dans Danmark.
Jan redegør for, at der findes en plan for, hvordan pengene kommer ind igen.
Underskuddet vil aldrig blive skubbet videre til klubberne (Jan).
Jan spørger ind til, hvad det er Karsten Leth vil have.
Han ønsker et regnskab for 2023. Dette ligger hos revisionen og vi har ikke slutdatoen for revisionen. Så snart det er revideret udsendes dette til medlemmerne og så kan spørgsmål indsendes, der så gennemgås på årsmødet.
Aase Pedersen spørger ind til fonde. Jan nævner f.eks Velux Fonden.
De støtter dog primært seniorer.
Aase Pedersen er glad for at høre, at klubberne ikke kan gøres ansvarlige for Dans Danmarks økonomi.
Jan redegør for, at DIF ikke lader nogen forbund gå konkurs. De holder hånden under forbundene.
Henriette Bjergvang synes, det er for dårligt, at de ikke kan få nogen tal.
Hun kan ikke forstå, at det ikke er klubberne, der skal betale et lån tilbage.
Henriette siger, at det vil ramme eliten hårdest, hvis Dans Danmark går konkurs.
Henriette vil ikke tro på, at der findes fonde, der kan dække nogle af omkostningerne ved DM.
Jan redegør for, at han og bestyrelsen sindssygt gerne vil samarbejde med aktivitetsudvalgene om alle disse ting.
Henriette mener, at hvis dette skal virke, så skal der fastlægges, hvad de skal gøre.
Hun mener ikke, at aktivitetsudvalgene ved, præcis hvem der skal gøre hvad.
Hun fremhæver, at aktivitetsudvalg for standard/latin ikke kan lave et årshjul, fordi de ikke kender deres opgaver.
Jan fremhæver, at det udelukkende har været usikkerhed omkring dommerpåsætning, der har været kontroversielt.
Ida Machmüller kan ikke se, at det ikke bliver medlemmerne, der kommer til at betale. Hun vil gerne have en garanti af formanden for, at kontingentet ikke stiger. Det kan han naturligvis ikke garantere. Men han fortæller, at det slet ikke er det, der er planlagt til kommende årsmøde.
Ida Machmüller mener, at det er en god beslutning, at det ikke skal stige nu.
Kirsten Sørensen siger, at overordnet set, er det korrekt, at det ikke er klubberne, der skal hæfte for pengene. Men hun frygter, at der kan blive skåret i diverse tilskud.
Jan siger, at det kunne være langt bedre at få flere aktiviteter ind i stedet for at skulle spare overalt. Det vil bestemt være en win-win-situation, hvis det er den vej, vi går.
Jan fortæller, at bestyrelsen flere gange har bedt aktivitetsudvalgene prioritere at få sat gang i sådanne aktiviteter.
Henriette tror som udgangspunkt, at vi først og fremmest skal lave noget godt for dem, som allerede er medlemmer. Vi skal rette fokus mod kernemedlemmerne. Hun kunne være nervøs for, at nogen vil melde sig ud, hvis vi ikke gør noget for at holde på dem.
Jan opfordrer igen aktivitetsudvalgene til at blive mere aktive.
Henriette mener, at de ikke ved om de har penge. Jan kan dementere dette.
Torben mener, at det er urealistisk, at der kan laves så mange og så store aktiviteter, at der kan tjenes penge ind.
Jan fortæller, at det faktisk godt kan lade sig gøre. Folkedanserne har både i 2022 og 2023 lavet arrangementer, der har tilført forbundet over kr. 200.000 pr. år.
Henriette siger, at det naturligvis er flot af folkedanserne. Hun redegør for, at i sportsdans har det været sådan, at klubberne har fået overskuddet, hver gang de har genereret et overskud.
Henriette siger, at der er for store kulturforskelle.
Jan redegør for, at der ikke længere er forbund, der drives som man dengang drev Danmarks Sportsdanserforbund.
Jan redegør endvidere for, at Dans Danmark har en politisk bestyrelse, der træffer alle overordnede beslutninger, og til dels også nogle praktiske beslutninger, og at alle aktiviteter ligger i aktivitetsudvalgene. Akkurat som det er beskrevet i forbundets vedtægter.
Jan fortæller, at der var en stor formue i det gamle Sportsdanserforbund. Men at man kan se på det afsluttende regnskab, at også Sportsdanserforbundet har brugt flere penge end de havde eller rettere, end de tjente ind i perioden.
Dorthe Pallisgaard roser også folkedansernes overskud på landsstævnerne.
Men hun siger, at inden for Different Styles er det sværere. Der kan man ikke gøre det i den målestok.
Hun føler, at det ofte er folkedanserne, der bliver fremhævet.
Jan nævner, at man f.eks. kunne lave nogle børne-camps.
Jan redegør for, at når man skal skaffe penge til forbundet, så bliver man nødt til at være realistisk og se på de faktuelle tal, vi har.
Det forholder sig sådan, at folkedanserne er bærere af en meget stor andel af kontingentindtægten i Dans Danmark og det er dem, der laver arrangementer, der kan give overskud. Så der ligger en naturlighed i, at det netop er dem, der fremhæves i den sammenhæng, der diskuteres lige nu.
Dorthe P. fortæller, at det er blevet meget dyrere at være medlem af forbundet end det var før.
Jan siger, at han aldrig har sagt at one size fits all.
Han henholder sig til, at hvis alle laver nogle aktiviteter, og hvis alle tænker over at fundraise, hvor dette er muligt, så løfter vi jo i samlet flok og så deler vi naturligvis alle pengene.
Det handler jo ikke om stilarter, men overordnet set om dans og om at danse.
Dorthe P. siger, at hun jo også gerne vil give noget til fællesskabet.
Hun siger, at det føler hun jo også hun har gjort ved at melde alle sine medlemmer ind.
Jan anerkender dette til fulde.
Jan redegør for, at det udelukkende er bestyrelsen, der kan træffe beslutning om afskedigelser og ansættelser, – dette er svar på Dorthes bemærkning om, at de ansatte måske ikke burde være der.
Ansættelserne gør strategistøtten fra DIF mulig.
Henriette siger, at hvis de i deres udvalg laver camps, så bliver det i konkurrence med andre, der laver camps og hun vil ikke være med til at “tage brødet ud af munden” på dem.
Hun mener ikke, at det kan fungere.
Og hun frygter, at det kan føre til, at der er klubber, der melder sig ud.
Henriette mener, at der skal gøres mere for at smelte forbundet sammen.
Karsten Leth siger tillykke til folkedanserne med at kunne skabe overskud og spørger ind til, om overskuddet går i forbundets kasse eller om Folkedanserfonden får noget.
Dans Danmark får hele overskuddet.
Karsten Leth spørger ind til postadressen i Brøndby. Vi hører stadig til i Idrættens Hus og det er derfor det stadig står på hjemmesiden. Vi forbliver en del af det store idrætsfællesskab som DIF er, og derfor beholder vi postadressen i Brøndby.
Jan redegør for, at vi lejer nogen kontorfaciliteter og lagerfaciliteter i Odense.
Kirsten Sørensen siger, at de foreninger, der ligger indenfor Different Styles og Standard/Latin. De konkurrerer når de dyrker deres sport, så de vil ikke finde et fællesskab i noget som et landsstævne. Det sociale ligger i klubben.
Jan siger, at Lone Schmidt (tidligere ansvarlig for stævner og turneringer i bestyrelsen) har redegjort for, at der godt kan findes andre muligheder for stævner, der kan være inddragende for flere stilarter.
Dorthe Pallisgaard spørger ind til, om ikke rummene i Brøndby er opsagt, hvilket bekræftes.
Dorthe T. Larsen redegør for, at det vil tage lang tid at smelte forbundet helt sammen.
Hun har holdt møde med andre forbund, der har været igennem de samme processer.
Vi skal være tålmodige. Og så skal vi vise hinanden tillid. DTL arbejder med området.
Henriette ved godt, at Dorthe T.L. virkelig brænder for forbundet.
Henriette påpeger, at det, som alle vil vide noget om lige nu, er økonomien.
Jan redegør for, at bestyrelsen tager alt meget alvorligt. Og de agerer også.
Ida Machmüller spørger ind til, hvorfor der er noget, der hedder kursuskalenderen på hjemmesiden, når det er en aktivitetskalender. Anita redegør for, at dette bliver rettet.
7.
Tak for i dag
Jan slutter af med at sige, at vi kom igennem hele dagsordenen på en god måde.
Jan siger, at han tog fejl tidligere i mødet mht at vi havde hørt om alle stilarter under “portræt af en danser”, – vi mangler seniordans. Så derfor skal det næste gang være en seniordanser, der fortæller.
Han laver et rids af, hvad der er foregået på mødet.
Jan er glad for, at man har mærket i mødet, at alle gerne vil, at forbundet smeltes yderligere sammen.
Jan siger tak til alle deltagerne for deres deltagelse i aftenens møde.
Det er vigtigt, at vi er i dialog med hinanden.
Han håber at se nogle af deltagerne til årsmødet.
Og ønsker sluttelig alle en god sommer.
Mødet sluttede kl. 21.20.
2024-04-30/Dorthe Topp Larsen
