Nu er ventetiden næsten ovre!
I morgen går det løs, når DM i Dans 2026 skydes i gang i Herning Kongrescenter som en del af DIF DM-ugen. Vi glæder os helt utrolig meget til at byde dansere, trænere, frivillige, familier og publikum velkommen til en weekend fyldt med fantastiske præstationer, fællesskab og masser af danseglæde.
For at gøre jeres besøg så nemt som muligt, har vi samlet de vigtigste informationer her.
💧 Husk væsken i DM-Vi glædeweekenden
Vejrudsigten lover sommervejr, så husk at drikke rigeligt med væske – både hvis du skal på gulvet, og hvis du skal heppe fra tribunerne.
I caféen kan du købe kolde drikkevarer hele weekenden, og vi anbefaler, at du medbringer en drikkedunk, som kan fyldes op i løbet af dagen.
Har du glemt din drikkedunk? Så kan du købe en på stedet.
📋 Programmet finder du på hjemmesiden
Det samlede program, praktiske informationer og seneste opdateringer finder du på vores hjemmeside.
Tag gerne et kig inden du tager afsted.
🕘 Tidsplaner
Vi starter begge dage kl. 09.00.
Lørdag
- Breaking
- Standard
- Latin
Søndag
- Kombi
- Hip Hop
- Showdance
- Disco
- Folkedans
Vi anbefaler, at du orienterer dig i tidsplanerne hjemmefra, så du ikke går glip af dine favoritdiscipliner.
🚗 Parkering og trafikale forhold
Der forventes mange besøgende og trafikale ændringer til DM-ugen, så vi anbefaler, at du orienterer dig om parkering og de trafikale forhold, inden du kører mod Herning.
Du finder information og link til Herning Kommunes oversigt på vores hjemmeside.
🎟️ Gratis adgang – køb en bordplads tæt på gulvet
Der er gratis adgang til tribunerne hele weekenden.
Vil du opleve dansen helt tæt på gulvet, kan du købe bordpladser ved indgangen (så længe der er ledige pladser).
Lørdag
• Hele dagen (ca. kl. 08.30–18.00): 225 kr.
• Aftenprogram (ca. kl. 18.00–22.30): 100 kr.
• VIP-pladser er udsolgt.
Søndag
• Hele dagen (ca. kl. 08.30–17.00): 225 kr.
Pris for begge dage: 400 kr.
🛍️ Kig forbi Dans Danmarks stand
Besøg også vores stand i hallen, hvor du blandt andet kan købe:
- Drikkedunke
- Termoflasker
- Skoposer
… alt sammen til attraktive priser.
📱 Hent DM-ugen-appen
DM i Dans er en del af DIF DM-ugen, hvor Herning forvandles til et mekka af sport.
Hent DM-ugen-appen og få det fulde overblik over konkurrencer, aktiviteter og oplevelser i byen – måske får du lyst til at opleve endnu flere sportsgrene mellem danserunderne.
Vi glæder os til at se jer alle i Herning og ønsker jer en fantastisk weekend fyldt med store oplevelser, flotte præstationer og masser af god stemning.
Vi ses på dansegulvet!
Dans Danmark