Folk College

Folk College er dansekurset for de unge. Her er masser af fart, sjov og fokus på Folk, Fællesskab og Fordybelse. Det er for alle unge mellem 15 og 25 år og det er et kursus i samarbejde med Spillemandskredsen. Der vil derfor være kombinationer af moduler for unge med rytmik og dans, samt faglig fordybelse i dansen. Kurset henvender sig til dig der vil i dybden med din egen dans, udfordres, lære mere om samspillet mellem musik og dans. Der vil også være timer, hvor man prøver andre danseformer. I år er danseinstruktøren Rune Pedersen.

Er du musiker? – så læs mere om spillekursus og tilmelding her.

 

Rune Pedersen

Rune har rødderne dybt plantet i folkedanseforeningslivet, hvilket han har været en del af siden han var 12 år.
I 15 år var han også fast danser på det fynske DM-hold “Mellem Broerne”, hvor egendans, rumfornemmelse og musikudnyttelse var de store fokuspunkter.

De seneste 12 år har han været fast instruktør for Gymnastikforeningen Verninges folkedansere, hvor legen mellem musik og dans vægtes højt.
Han elsker at lege med musikken, rytmikken og balancen, da det giver den fedeste dans – og netop disse elementer vil blive en stor del af kurset i Baaring.