
Danmarks Motionsuge – uge 41
I uge 41 går det løs, når hele Danmarks Motionsuge løber af stablen og vi sætter selvfølgelig dans på dagsordenen.
På denne side samler vi alt fra gode råd til praktisk information, så I nemt kan komme i gang og være med i den landsdækkende kampagne. – Og så er det endda gratis.
Inden I går i gang med at oprette jeres event på Danmarks Motionsuges hjemmeside, så kan I med fordel have følgende oplysninger klar:
- Finde en god og passende titel til begivenheden.
- Lave en kort og præcis beskrivelse af begivenheden.
- Have et foto, der illustrerer eventen, klar – og evt. jeres forenings- eller klublogo.
- Have et link til der, hvor I organiserer og administrerer begivenheden – fx foreningshjemmeside, Facebookevent eller lignende.
Det gode arrangement
Har I brug for inspiration til det gode arrangement, så har Bevæg dig for livet lavet en god guide til hvordan I forbereder jer før, under og efter arrangementet.
Ved Sport & Profil kan I f.eks. indkøbe gaver til de fremmødte. Det kan være alt fra en drikkedunk til en hoodie. Hvis I ønsker eget logo på materialerne kan I kontakte Loui Erbs ved Sport & Profil direkte på le@sportogprofil.dk.
Søg støtte til jeres arrangement
I kan med fordel søge foreningspuljen til afholdelse af et åbent hus. Midlerne bliver tildelt efter først-til-mølle-princippet.
På hjemmesiden kan I finde inspiration til fondsansøgninger og har I brug for sparring på dette, kan I kontakte Anita på anfa@dans-danmark.dk. Send jeres udkast til ansøgningen, så får I feedback på denne.
Få hjælp til markedsføring
Landsdækkende kampagne: Fra forbundets side ønsker vi at støtte om jeres gode arbejde ude i klubberne og derfor sætter vi også en række tiltag i søen. Vi laver blandt en fælles annoncering i uge 40 og 41 med en fælles begivenhed på Facebook. Her vil I have mulighed for at få jeres arrangement nævnt. I skal blot indsendes jeres informationer til Anita på ovenstående mailadresse og vedhæfte et godt billede til formålet (Husk at sikre, at I har rettighederne til videregive det til 3. part).
Pressemeddelelse: Skriv en pressemeddelelse og send den til jeres lokale medier. Vi har lavet en guide samt forslag til en pressemeddelelse, så I nemt kan komme i gang.
Brug gerne Dans Danmarks Marketingportal, hvor I har mulighed for at lave flyers og invitationer samt opslag til de sociale medier. Der er gratis download og mulighed for at bestille prints hos udbyder eller forbundskontoret. Bestil gerne i god tid.
Dans Danmark er den samlende organisation for al dans i Danmark. Vi arbejder for at udvikle dans som idræt og styrker klubbernes arbejde.
© 2021 Dans Danmark.
KONTAKT