Nu kan I indstille jeres forening til GF Forsikring og DIF’s pris som Årets Idrætsforening 2026. Førstepræmien er 80.000 kr. til foreningskassen.
Det er de frivillige, fællesskabet og engagementet, der får vores foreninger til at blomstre. Nu er der mulighed for at sætte ekstra fokus på alt det gode arbejde, der hver dag bliver gjort rundt omkring i landets idrætsforeninger.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) åbner for indstillinger til Årets Idrætsforening 2026, og alle kan være med til at indstille en forening. Det gælder både medlemmer, tidligere medlemmer, forældre, bedsteforældre, bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere.
Måske er det netop jeres danseforening, der fortjener at blive fremhævet for det stærke fællesskab, de engagerede frivillige eller arbejdet med at give flere mulighed for at opleve glæden ved dansen?
Hvad kan I vinde?
Vinderen af Årets Idrætsforening 2026 modtager 80.000 kr., mens de to øvrige finalister hver får 10.000 kr.
Men en indstilling handler også om at synliggøre og fejre den indsats, som medlemmer og frivillige lægger i foreningen. Det er en oplagt mulighed for at sætte ord på det, der gør netop jeres klub til noget særligt.
Vinderen bliver kåret ved DR’s store Sport 2026-show i Jyske Bank Boxen i Herning den 9. januar 2027.
Sådan indstiller I en forening
Det er nemt at være med. Udfyld formularen på DIF’s hjemmeside, og fortæl, hvorfor netop den forening, du indstiller, fortjener prisen.
Fristen for indstillinger er den 28. oktober 2026 kl. 12.00.
Indstil en forening på DIF’s hjemmeside
Vi opfordrer alle vores medlemsforeninger til at dele muligheden med medlemmer, frivillige og andre, der har lyst til at være med til at hylde det lokale foreningsliv.
Måske er det jeres forening, der skal løbe med titlen som Årets Idrætsforening 2026!