Dragtinstruktøruddannelse
Håndarbejde med tradition
Instruktøruddannelse DRAGT
Praktisk og teoretisk uddannelse i danske folkedragter
10. – 16. september 2022 på Nørgaards Højskole i Bjerringbro
Uddannelsen er baseret på faste hold efter det antal år, man har deltaget, og med fællestimer om aftenen. Den omfatter 6 hold, som skal tages i rækkefølge. Ved afslutningen har man gennemgået de grundlæggende ting, som vi finder brugt på danske folkedragter, indenfor tilskæring, sy-teknik og broderi.
Du får mulighed for at foretage studier af originale dragtdele og gennem bl.a. foredrag at få kendskab til den kulturhistoriske baggrund i 1700- og 1800-tallet, som er den periode dragterne blev brugt.
Fagene på de enkelte hold:
Hold 1.
Syning af forskellige stingtyper, almen dragtlære, syning af særk, syning af slidsebunde, pynt på særke og skjorter, tamburering, syning af knæbukser og strikning af strømper og nattrøjer.
Hold 2:
Tilskæring af bukser, stil og snit, syning af rynket skørt, syning af huer, syning af skulderstykker og håndlinninger, syning af hvide knapper og knaphuller virkning af bånd, og syning af taskelomme.
Hold 3:
Syning af bul, syning af sløjfer, påtegning af broderi, tylstrækning, syning af lægget skørt, stil og materiale, tilskæring af veste, hue- og tørklædebroderi og materialelære.
Hold 4:
Tilskæring af snøreliv/bul, syning af vest, undervisningslære, båndvævning, syning af floss, syning af stiklomme og syning af knaphuller til veste og kofter.
Hold 5:
Genstandsanalyse af original dragt del, opretning af frit broderi, hulsømme og tællesyning, syning af kvindetrøje, brug og tilpasning af broderimønstre og tilskæring af tøj med ærmer.
Hold 6:
Syning af mandstrøje/kofte, pibning af hvidt tilbehør til hovedbeklædning, syning af skindbukser og skindbroderi, stil og materiale, kniplingssyning på tyl, frynser til sjaler og genstandsanalyse af større original dragtdel.
Fællestimerne om aftenen vil i år komme til at omfatte
- Fremvisning af dragter,
- Udstilling af originale dragtdele,
- Foredrag om udstillingen på landstævnet 2022 i Ålborg v. Lis Sonne Svendsen og Sonja Li Tind
- Foredrag om Kniplingsstrik ved Inge Christensen
Undervisere: Lena Agerskov, Kirsten Emiland, Karen Birgitte Hansen, Tove Jensen, Anna-Margrethe Jonsson, Tina Profft Larsen, Birte Moshage, Lis Sonne Svendsen, Inge Sølling, Jette Sørensen og Sonja Li Tind.
Kursusleder:
Sonja Li Tind, Viborg
Telefon:+45 2120 1823
Email: sonjalitind@gmail.com
Ankomst:
Lørdag den 10. september fra kl. 15.00
Afrejse
Fredag den 16. september efter kl. 9.30
Indkvartering:
Dobbeltværelse med opredning og fællesbad: intet tillæg
Dobbeltværelse med eget bad: tillæg kr. 400 (dvs. 200 kr. pr. person)
Enkeltværelse med fællesbad: tillæg kr. 400
Enkeltværelse med eget bad: tillæg kr. 600
Der er kun et begrænset antal enkeltværelser til rådighed, hvorfor tildeling af disse vil ske i den rækkefølge tilmeldingerne indkommer.
Kursuspris: 8.500 kr.
Medlemsrabat: 3.000 kr.
Din medlemspris: 5.500 kr.
Prisen er inklusiv. kursusmaterialer
Det er muligt at søge om ekstratilskud til uddannelsen, se betingelser og ansøgningsprocedure på hjemmesiden www.folkedans.dk under punktet “Fonde og puljer”
Tilmelding senest den 24. juli 2022 via danseren.dk. (Klik på den røde knap herunder)
Optagelse:
Efter tilmelding via hjemmesiden er foretaget vil der senest i august blive udsendt materiale til brug på kurset.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos kursusleder Sonja Li Tind, telefon: 21201823 e-mail sonjalitind@gmail.dk
Ret til ændringer forbeholdes