Dato

03 - 05 03 2023
Expired!

Tid

Hele dagen

Europæisk Ungdomsstævne 2023

Er du mellem 15 – 30 år og vild med fed dans og skøn musik? Så kom til ungdomsstævne på Stevns og mød andre unge fra hele Europa med samme interesse!
Vi har inviteret deltagere fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, England, Irland, Frankrig, Tyskland og Ungarn. Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at skabe venskaber på tværs af landegrænser og kulturforskelle.
Torsdag aften er der åbent bal med dansk live musik og dansk instruktør på Stevns Naturcenter.
Fredag aften går det løs med et megasejt bal med et ungt dansk band!
I weekenden skal vi lære hinandens danse og danse sammen på kryds og tværs af nationalitet, alder og køn. Der vil være workshops for dansere og i år også en workshop for spillemænd. Om aftenen hygger vi os med internationalt bal til skøn live musik!
En fantastisk chance for at opleve europæisk kultur i øjen- og ben højde sammen med jævnaldrende unge fra mange forskellige lande.
Kom og tag del i dette fantastiske arrangement!! – Gense gamle venner og mød endnu flere nye!
Stævnet foregår på Store Heddinge Skole på Stevns fra d 2. – 5. marts 2023.
Følg os på Facebook og Instagram – Her kommer løbende opdateringer.
Prisen for denne fantastiske danse- og spilleweekend er:
Åbent bal Torsdag aften: 50 kr
Stævne fredag til søndag : 550 kr
Prisen inkluderer alle måltider (fredag aftensmad – søndag frokost), overnatning i klasseværelser med alle vennerne, sjove og anderledes workshops med inden- og udenlandske instruktører, den fedeste dansemusik og skøn dans med jævnaldrende venner!
Kom glad!

Tilmelding her: Tilmeld dig her!