Den 15. august genåbner Velux Fonden puljen “Aktivitetsstøtte – frivillighed 60+”.
Hos Velux Fonden støtter de projekter, der hovedsageligt hjælper mennesker til at være en del af et fællesskab.
Det kan blandt andet være i foreningslivet.
De har flere forskellige indsatsområder, der kan søges indenfor og det åbner for mange muligheder.
Herunder finder I et kort overblik over de indsatsområder, der støttes af Velux Fonden.
Aktivitetsstøtte – Frivillighed 60+
Denne pulje handler om at understøtte et handlekraftigt og meningsfuldt voksenliv – hele livet- gennem aktiviteter til gavn for den enkelte og samfundets fællesskaber.
Der kan søges mindre beløb, der dækker udgifter forbundet med aktiviteten. Et eksempel kunne være, at man ønskede at starte dans af de ældre for de ældre i område, hvor der ikke er dans og I kunne have brug for at investere i lydanlæg, musik (CD’er, dansebeskrivelser m.m.).
Ansøgergruppen er enkeltpersoner eller grupper af voksne 60+, der udfører aktiviteten. F.eks. en forening.
Derudover er der også mulighed for at søge støtte til metodeudviklingsprojekter, der tager afsæt i at motivere flere voksne 60+ på områder og i foreninger, hvor de ikke i dag er aktive. Det skal styrke deres frivillige engagement, så de fremadrettet bliver de drivende bag aktiviteterne.
Ansøgninger bliver løbende vurderet og I skal være opmærksom på beløbsrammen i forhold til svartid.
Ansøgninger under 250.000 kr. får hurtig behandling på 2-4 måneder.
Ansøgninger over 250.000 kr. har en behandlingstid på 3-6 måneder.
På hjemmesiden finder I en vejledning til de konkrete konditioner for en ansøgning samt hvad denne skal indeholde.
https://veluxfonden.dk/da/group/channel/aktivitetsstoette
Sociale indsatser
Under denne kategori findes to programmer; ”Fællesskaber for alle” og ”Psykisk Mistrivsel og ensomhed”.
Fælles for disse områder er, at der er fokus på at skabe bedre forudsætninger for borgere i alle aldre i udsatte positioner. Målet er skabe fællesskaber og rammer for, der inkluderer borgerne i fællesskaber og skaber en meningsfuld hverdag.
Hovedsageligt støtter de metodeudvikling inden for de to områder og det betyder, at jeres projekt hovedsageligt skal have til formål at udvikle nye metoder i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. Målet er at skabe broer til en meningsfuld hverdag og hvor borgerne fastholdes i deres deltagelse.
Forud for en ansøgning har I mulighed for at sende et henvendelsesskema og få vurderet om jeres projektidé falder inden for rammen.
Læs mere om mulighederne på deres hjemmeside. https://veluxfonden.dk/da/group/grantarea/sociale-indsatser
Mere hjælp til fundraising
Sidder I med en projektidé eller idé til aktivitet, der kræver støtte for at kunne realiseres?
Foruden Velux Fonden findes der flere hundrede andre fonde, der støtter forenings- og idrætslivet.
På hjemmesiden har vi samlet en række gode råd til jer om fundraising, men har I brug for yderligere vejledning eller sparring, så kontakt forbundskontoret.