Spar nord Fonden har netop genåbnet puljen 10 til forskel. Der er fokus på lokale initiativer og sætter fokus på projekter, der gør en forskel. Det kan være nyanskaffelser, renovering af lokaler eller gode initiativer i jeres lokalområde.

Hver måned er der 10.000 kr. på højkant og det initiativ der opnår flest stemmer modtager 10.000 kr. til at indfri jeres projekt.  I indsamler selv stemmer og ved udgangen af hver måned afgøres konkurrencen.

Vinder I ikke afstemningen, så vil I automatisk blive overført til næste måned. I starter selvfølgelig forfra på stemmer, men muligheden for at opnå støtte er der stadig!

Sådan gør I

For deltage skal I uploade en video, hvor I præsentere jeres projekt/initiativ, hvem I er og hvad pengene skal bruges til – Og selvfølgelig sælge ideen om hvorfor andre skal støtte netop jeres initiativer.

Betingelserne for at deltage kan I med fordel læse mere om på deres hjemmeside. Her kan i også finde yderligere information omkring konceptet, se andre deltagere m.m.

Skab synlighed

Netop denne pulje kan bidrage til mere synlighed omkring jeres klub, når I skal ud og jagte stemmer. Jeres medlemmer er de bedste ambassadører for jeres klub og de initiativer, som I sætter i søen. Derfor er det en rigtig god idé, at engagere og motivere dem til at bidrage med indsamling af stemmer.

De sociale medier er et helt oplagt og meget tilgængeligt sted at dele linket til afstemningen. Her kan I også, udover at få medlemmerne til at dele, dele det i lokalgrupper. Det vil skabe synlighed omkring både jeres projekt og klub – Ren win-win for jer.

Der er selvfølgelig også mulighed for at sende linket via mail.

Hvis i ønsker, at skabe synlighed omkring det i klubben, så kan I også lave en QR-kode, som kan hænges op i jeres klublokale.

Har i brug for inspiration til eller sparring omkring jeres projekt/initiativ, så kan I altid kontakte forbundskontoret.