Fra den 13.-15. maj 2024 var 43 seniordansere samlet til Dansk Seniordans Stævne på Rudkøbing Skudehavns Hotel.

Med den skønneste udsigt til vand og Langelandsbroen var rammen skabt for gode danseoplevelser og socialt samvær.

Alle boede i små ferielejligheder, men fællesskabet var omdrejningspunktet med fælles måltider på hotellet, dans og ikke mindst udflugter til nogle af Langelands skønne attraktioner.

Tirsdag gik turen til de Medicinske Haver, Tranekær Slot Café, Bagenkop, Lohals samt shopping i Rudkøbing.

Det var et helt igennem dejligt stævne, hvor der blev tanket op på oplevelser, dejlige stunder med hinanden og ikke mindst masser af dans!

Aktivitetsudvalget Seniordans siger tak til alle deltager for denne gang!