Dans Danmark søger en ny sportschef. Du skal lede eliteafdelingen, som omfatter ca. 16 par i tre kategorier,
verdensklassepar, elitepar og bruttogruppe af særligt talentfulde par. I øjeblikket er der 3 verdensklassepar
og 13 bruttogruppe par. Målet med arbejdet er, i samarbejde med Team Danmark, at opnå internationale
topresultater og medaljer ved både EM og VM.


Hvem søger vi?
Vi søger en stærk person med pondus, som er velfunderet inden for eliteidræt. En person med lyst til at
lede og udvikle en velfungerende elite- og talentorganisation, i en sportsgren der har tradition for topresultater.


Hvilke kompetencer søger vi?
Du har indgående kendskab til eliteidræt og interesse for at styrke elitedans. Det er vigtigt, at du kan lede
et hold/en gruppe. Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret samt tænke strategisk og
økonomisk. Du evner at stå fast ved dine velbegrundede beslutninger, også når uenighed opstår.


Budgetlægning inklusive opfølgning og overholdelse er vigtige kompetencer. Du er god til både mundtlig og
skriftlig kommunikation på dansk og engelsk. Vi anser det for særdeles vigtigt, at du kan kommunikere med
såvel den politiske ledelse i forbundet som Team Danmark.


Du er energisk og initiativrig og kan indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med trænere og eksterne
undervisere, både danske og udenlandske. Samarbejde er også vigtigt i forhold til forbundets øvrige ansatte
f.eks. konsulent, administration og projektansatte samt frivillige i forskellige sammenhænge. Du kan tage
den udfordrende samtale med de aktive dansere. Der vil i stillingen også indgå forskellige administrative
opgaver.


Hvilke opgaver skal løses?
Hovedopgaven for Sportschefen er at lede eliteafdelingen.

  • Det daglige arbejde består af ledelse, administration og drift af vores elite- og talentsetup. Dette indebærer bl.a.: Budgetlægning, tilrettelæggelse af elite- og kraftcentersamlinger og tilstedeværelse ved disse
  • Koordinering af træningsplaner for elitegruppens par i samarbejde med deres trænere
  • Udarbejdelse af ansøgnings- og evalueringsmateriale i samarbejde med Team Danmarks Sportsmanager
  • Ansvarlig for evaluering, genforhandling og gennemførelse af Dans Danmarks masterplan for 2023 og kommende år
  • Udarbejdelse af helheds- og aktivitetsplan for de indplacerede par
  • Samarbejde med elitekommuner
  • Udarbejdelse af regnskab i forbindelse med samarbejdet mellem Dans Danmark og Team Danmark
  • Holde styregruppen mellem Dans Danmark og Team Danmark orienteret om forhold af væsentlig betydning

Sportschefen referer til formanden for Dans Danmark.


Hvilke vilkår tilbyder vi?
En del af dit arbejde vil i perioder ligge om aftenen og i weekenden, ligesom der må forventes rejseaktivitet i både Danmark og udlandet i forbindelse med arbejdet.


Du kan vælge at anvende vores kontor i Idrættens Hus, Brøndby; vores kontor i Odense eller arbejde
hjemmefra. Der kan også blive mulighed for tilknytning til Team Danmarks faciliteter i Aarhus.


Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, et selvstændigt og udviklende job med kørselsordning, gode
samarbejdspartnere og skønne dansere.


Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge.


I ansættelsesforløbet inddrages Team Danmark.


Har vi vakt din interesse?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til formand Jan Kirk Todsen på 21251820,
jakt@dans-danmark.dk

Ansøgning med CV sendes til:
jakt@dans-danmark.dk med Sportschef i emnefeltet.
Ansøgningsfrist den 13. september 2022
Samtaler afholdes den 21. september, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
Tiltrædelse snarest muligt


Hvem er Dans Danmark?
Dans Danmark er et nyt danseforbund under Danmarks Idræts Forbund DIF. Vi blev stiftet 3. oktober 2021
ved en sammenlægning af Danmarks Sportsdanserforbund og Folkedans Danmark. Vi er et samlet forbund
for alt dans i Danmark. P.t. har vi følgende aktivitetsudvalg: Breaking, Different Styles, Folkedans og Standard/Latin, fra 1. oktober har vi også Seniordans, og vi arbejder løbende på at optage flere danseformer i forbundet. Dans Danmark er både et elite- og breddeidrætsforbund, hvilket underbygges af vores tætte samarbejde med både DIF og Team Danmark. Vores internationale elitearbejde i samarbejde med Team Danmark omfatter i øjeblikket Standard, Latin og 10 Dans. Sideløbende arbejdes der på at få vores Breakere med til OL 2024 samt EM og VM. Du kan læse mere om Dans Danmark på vores hjemmeside www.dans-danmark.dk

Hent stillingsopslaget her!