Dato

09 - 15 09 2023
Expired!

Tid

Hele dagen

Dragtinstruktøruddannelse, Bjerringbro

Vi er klar med årets dragtinstruktøruddannelse på Nørgaards Højskole i Bjerringbro den 9.-15. september 2023.

Uddannelsen er inddelt i 6 hold. Du kan læse mere om uddannelsen og holdene her.

Kort om uddannelsen:

Uddannelsen giver en kompetent indføring i de danske folkedragter samt kulturarven indenfor tekstilformidling. Instruktøruddannelse dragt henvender sig til alle tekstil- og dragtinteresserede i Norden.

Uddannelsen er baseret på hold efter det antal år, man har deltaget. Det vil sige, at første gang du deltager vil du starte på hold 1. Herefter skal holdene tages i rækkefølge. Ved afslutning efter hold 6 har du gennemgået de grundlæggende teknikker, som vi finder brugt på danske folkedragter inden for blandt andet tilskæring, sy teknik og broderi. Du får desuden gennem foredrag og studier af landlige klædedragter fra ca. 1750 til 1860 viden om til den kulturhistoriske baggrund i den periode, hvor dragterne blev brugt.

Der undervises i fremstilling og brug af danske folkedragter med hovedvægten lagt på praktisk undervisning i de syteknikker og den tilskæring mm, der blev brugt i 17- og 1800-årene. Man får desuden gennem foredrag, udstilling og undervisning kendskab til den kulturhistoriske baggrund for den tid, hvor dragterne blev brugt.  

Tilmeld dig via linket nedenfor i det røde felt.

Sidste tilmelding er den 27. juni 2023.

Priser:

Kursuspris: 8700 kr.

Medlemstilskud: 3000 kr.

Medlemspris: 5700 kr.

Der er mulighed for at tilkøbe enkeltværelse ved tilmelding.

Gennem Folkedans Danmark Fonden er der mulighed for at søge tilskud til uddannelsen for alle under 40 år.