I sidste uge udsendte vi et nyhedsbrev til klubberne om fundraising. Som tillæg til det kommer også her et indlæg om Velliv Foreningen.

Hos Velliv Foreningen kan I søge støtte til aktiviteter, hvor der er fokus på den mentale trivsel i målgruppen 20-75 år.

På deres hjemmeside står der:

Velliv Foreningen vil støtte engagerede borgere, foreninger og virksomheder i at igangsætte aktiviteter i dagligdagen, så flere mennesker får hjælp til at styrke deres mentale sundhed og modvirke udfordringer som ensomhed, følelsen af angst og depression, isolation, mobning og chikane.

I kan søge op til 60.000 kr. til lokale projekter og ansøgningsrammen meget bred.

Jeres projekt kan både være et rekrutterings- og fastholdelsesprojekt. Så længe I har fokus på den mentale sundhed.

I kan blandt andet søge til:

  • Forplejning
  • Rekruttering
  • Honorar og løn til f.eks. eksterne konsulenter eller interne medarbejdere
  • Transport
  • Videreførelse af den gode idé

Næste ansøgningsfrist er den 22. april 2024.

Der er 3-4 måneders sagsbehandlingstid.

Den 6. marts afholdte Velliv Foreningen et webinar, som I kan gense lige her:   Søg op til kr.60.000 til Lokal trivsel.mp4