Kære formand og kasserer, 

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu integrerer DIF’s Trænerløfte som et nyt medlemstilbud til jer!

Trænerløftet er et gratis e-læringsinitiativ udviklet af DIF og støttet af A.P. Møller Fonden. Formålet er at styrke og udvikle trænere ved at gøre dem bevidste om deres egen træneradfærd, værdier og filosofi. På den måde får vi ikke bare endnu dygtigere trænere – vi får også et fælles fundament for at udvikle og fastholde det stærke trænerengagement, som er kernen i hele vores idræt.

Trænerløftet – For klubber

  • Gratis e-læringsforløb udviklet af DIF og specialforbundene
  • Forløbet varer ca. 25–30 minutter og kan bruges som dialogredskab på trænermøder
  • Klubben får adgang til en portal, hvor trænere kan registreres
  • Portalen gør det lettere at holde styr på børneattester og skabe overblik
  • Hjælper klubben med at udvikle en stærk, tryg og inkluderende trænerkultur

Trænerløftet – For trænere

  • Tag Trænerløftet online – når det passer dig
  • Bliv skarpere på dine værdier, din rolle og dit ansvar som træner
  • Få inspiration til at skabe motiverende og trygge rammer for børn og unge
  • Afslut med at afgive dit personlige trænerløfte
  • Bliv en del af et landsdækkende fællesskab af trænere, der løfter idrætten sammen
  • Opbyg dit Træner CV – tilføj uddannelser og kurser og saml det hele ét sted

Sådan kommer I i gang

Inden for de kommende dage vil I modtage en særskilt indbydelse til Trænerløftets platform. Her kan I oprette jeres trænere, give dem adgang til forløbet og administrere klubbens børneattester samlet ét sted.

På Dans Danmarks hjemmeside finder I både vejledninger og instruktionsvideoer, der hjælper jer trin for trin.

Download forslag til brev fra jer til jeres medlemmer her.

Fredag den 26. september udsender vi en nyhedsmail til alle medlemmer om trænerløftet.

I også meget velkommen til at kontakte forbundskontoret, hvis I har spørgsmål eller brug for hjælp til at komme i gang.

Vi håber, I vil tage godt imod dette nye tilbud – det er en investering i jeres trænere, jeres klub og hele fællesskabet.