Kære klubber i Dans Danmark,

Dansens Dag i uge 41 nærmer sig med hastige skridt, og vi håber, at I allerede er i fuld gang med at planlægge en masse spændende aktiviteter!

Sidste år var der mere end 200 danseaktiviteter over hele landet – en kæmpe fest, som vi håber, I vil være med til at gentage i år!

Samarbejde med Danmarks Motionsuge

Også i år samarbejder vi med teamet bag Danmarks Motionsuge, hvor Dansens Dag er et af flere signaturprojekter.

I det samarbejde ligger blandt andet fælles pressearbejde, og derfor vil vi meget gerne høre fra jer, hvis:

  • I planlægger aktiviteter i uge 41
  • I har noget ekstraordinært på programmet – som fx sidste års dans i banegårdscentret i Odense
  • I har en god personlig dansehistorie fra jeres medlemmer – det elsker pressen!

✉️ Tip os på anfa@dans-danmark.dk, så hjælper vi jer med at få pressens opmærksomhed!

Fortæl os om jeres aktiviteter

Uanset aktivitetstype vil vi meget gerne høre om dem, så vi kan:

  • Lave en samlet pressemeddelelse
  • Promovere aktiviteterne på de sociale medier

📌 Følg Facebook-begivenheden her
📝 Opret jeres aktiviteter på: www.danmarksmotionsuge.dk

Hvad kan en aktivitet være?

En aktivitet kan være alt fra:

🩰 Åbne træningsdage på ét eller flere hold

🕺 Et åbent hus-arrangement

💃 Dans på offentlige steder – både opvisning og “dans med”- formater

Det handler om glæde og fællesskab

Det vigtigste er, at borgerne i jeres nærområde får mulighed for at opleve den glæde, energi og fællesskab, som dans skaber.

Vi glæder os til at høre fra jer – og ikke mindst til en uge fyldt med dans i hele landet!