Vi søger nye kolleger!
Hvis du brænder for at gøre en forskel og ønsker, at vi kan holde dans på verdens højeste niveau samt skabe talenter inden for alle danseformer – så er dette din mulighed. Vi har nu to spændende stillinger ledige som Talentudvikler og Sportschef.
Vi leder efter personer, der vil være med til at skabe resultater, god stemning og styrke hele forbundets arbejde med talentudvikling.
Talentudvikler
Vil du engagere dig i talentudviklingen indenfor dans og være med til at sikre, at dans også i fremtiden har en stærk elite?
Vi søger en ihærdig, interesseret og dedikeret talentudvikler til vores forbund.
Om stillingen
Som talentansvarlig i Dans Danmark får du det overordnede ansvar for talentudviklingen og dette arbejde er opdelt i to:
- Ansvaret for talentudviklingen indenfor Standard, Latin og 10 Dans som fødekæde for vores elitearbejde i samarbejde med sportschef og Team Danmark.
- Ansvaret for talentudvikling indenfor de øvrige dansearter – different styles, breaking og folkedans – i samarbejde med eliteansvarlig i bestyrelse samt udviklingskonsulent.
Stillingen indebærer både hands-on-projekter og deltagelse i forbundets aktiviteter samt administration.
Læs hele stillingsopslaget her.
Sportschef
Bliv Sportschef i Dans Danmark – og vær med til at skabe internationale topresultater!
Vil du stå i spidsen for dansk eliteidræt i dans og være med til at sikre medaljer ved EM og VM? Dans Danmark søger en engageret og strategisk stærk sportschef til at lede vores elite- og talentarbejde i tæt samarbejde med Team Danmark.
Om stillingen
Som sportschef får du det overordnede ansvar for Dans Danmarks landshold og elitearbejde. Du skal sikre udvikling og drift af vores elite- og talentsetup med fokus på internationale topresultater. Stillingen indebærer både strategisk ledelse og praktisk koordinering – og du bliver en nøgleperson i samarbejdet med trænere, elitekommuner og Team Danmark.
Læs hele stillingsopslaget her.
Praktisk information:
Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Samtaler afholdes i Odense.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV til formand Jan Kirk Todsen på jakt@dans-danmark.dk, mærk emnefeltet med ”Talentansvarlig” eller “Sportschef”.
Spørgsmål: Kontakt Jan Kirk Todsen på telefon 2125 1820.
Om Dans Danmark
Dans Danmark er et danseforbund under Danmarks Idrætsforbund, etableret i 2021 gennem en fusion. Vi repræsenterer al foreningsdans i Danmark og har aktivitetsudvalg inden for Breaking, Different Styles, Folkedans og Standard/Latin. Vi arbejder løbende på at inkludere flere danseformer.
Vi er både et elite- og breddeidrætsforbund og samarbejder tæt med både DIF og Team Danmark.
Vores internationale elitearbejde omfatter i øjeblikket Standard, Latin og 10 Dans.
Læs mere på www.dans-danmark.dk.
Vil du med på holdet?
Hvis du brænder for at gøre en forskel, og ønsker at vi kan holde dans på verdens højeste niveau og skabe talenter inden for alle danseformer, så er dette din mulighed. Vi leder efter en person, der vil være med til at skabe resultater og god stemning og styrke hele forbundets arbejde med talentudvikling.
Vi glæder os til at høre fra dig!