Dans Danmarks årsmøde  søndag den 22. september 2024

 

Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S

 

Program for dagen:

Fra kl. 9.30. vil der være indskrivning og udlevering af stemmesedler og der vil være brød, frugt, kaffe og te.

Kl. 10.30 starter selve årsmødet (se dagsorden herunder)

Kl. 12.00 frokost

Kl. 13.00 årsmødet genoptages

Dagen slutter kl. 16.

 

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Bestyrelsen aflægger regnskab og dette sættes til afstemning
  4. Bestyrelsen præsenterer det kommende års budgetforslag til beslutning
  5. Vedtagelse af klubbernes kontingent for det følgende år i henhold til budgetforslag
  6. Indkomne forslag
  7. Vedtægtsændringsforslag vedrørende optagelse af lån
  8. Vedtægtsændringsforslag vedrørende udmøntning af budget
  9. Vedtægtsændringsforslag vedrørende bestyrelsens sammensætning
  10. Valg i henhold til Lovenes §11, 13 og 14
  11. Valg af formand for bestyrelsen i Dans Danmark
  12. Valg af 1. næstformand med ansvar for kommunikation og marketing
  13. Valg af bestyrelsesmedlem med ansvar for talent og elite
  14. Valg af bestyrelsesmedlem med ansvar for klubudvikling og medlemsvækst
  15. Valg af formand for Dans Danmarks appeludvalg
  16. Valg af suppleant for Dans Danmarks appeludvalg
  17. Valg af aktivitetsudvalgsformand standard/latin
  18. Valg af aktivitetsudvalgsformand folkedans
  19. Valg af aktivitetsudvalgsformand breaking
  20. Eventuelt

 

Forslag:

Der kan ved en fortsættelse af årsmødet ikke indsendes øvrige forslag til behandling. De allerede indsendte forslag til vedtægtsændringer vil blive behandlet.

Forslag til personvalg til bestyrelsen og appeludvalg skal være Dans Danmark i hænde senest 4 uger før årsmødets afholdelse, dvs. senest den 25. august 2024.

Forslag til aktivitetsudvalgsformænd skal ligeledes indsendes senest 4 uger før årsmødet.

 

Vedrørende valg:

Kandidater til personvalg kan kun opstilles, hvis de er medlem af Dans Danmark.

I 2024 er der valg til følgende poster i bestyrelsen:

  • Formand
  • Næstformand, Kommunikation og Marketing
  • Bestyrelsesmedlem, Talent og Elite
  • Bestyrelsesmedlem, Klubudvikling og medlemsvækst

Derudover er der valg til aktivitetsudvalgsformænd i følgende udvalg:

  • Aktivitetsudvalg Breaking
  • Aktivitetsudvalg Folkedans
  • Aktivitetsudvalg Standard/Latin

Samt

  • Appeludvalg, hvor der vælges 1 formand og 1 suppleant.

Attention: Klubben skal ved tilmelding, dvs. senest den 8. september have tilkendegivet, hvilke(t) aktivitetsudvalgs-formandsvalg, de ønsker at afgive stemme til!

Jf. § 9 har man kun stemmeret ved personligt fremmøde!

Vi gør opmærksom på at alle indstillinger til personvalg sendt til årsmødet den 16. juni er stadig gældende. Der er mulighed for at indstille yderligere kandidater samt at trække sit kandidatur.

Bemærk!

Senest to uger før mødet, dvs. senest den 8. september skal klubben være tilmeldt via hjemmesiden. Angivelse af delegerede sker ved tilmelding med samme frist.

Ifølge Lovenes §9 har hver klub mindst 1 stemmeberettiget repræsentant. Klubber med 51 medlemmer af Dans Danmark eller derover har 2 stemmeberettigede repræsentanter. Klubber med 101 medlemmer eller derover har 3 stemmeberettigede repræsentanter. Klubber med 151 medlemmer eller derover har 4 stemmeberettigede repræsentanter og så fremdeles.

En delegeret for en klub skal være registreret i medlemssystemet som primært medlem af den pågældende klub ved tilmelding.

Har en klub ikke rettidigt, dvs. senest 8. september, anmeldt deres deltagere eller har klubben ikke rettidigt indbetalt deres kontingent til Dans Danmark samt indberettet til DIF jf. Lovenes §9, skal Dans Danmarks bestyrelse fratage klubbens repræsentanter deres stemmeret på årsmødet. De har dog fortsat møde- og taleret.

  • Frist for indberetning til DIF var den 31. januar 2024
  • Frist for kontingentbetaling til Dans Danmark var den 28. februar 2024

 

Timeline:

Senest den 25. august skal klubben

  • Have indsendt eventuelle forslag til personvalg til bestyrelsen
  • Have indsendt eventuelle forslag til valg af aktivitetsudvalgsformand
  • Have indsendt eventuelle forslag til valg til appeludvalg

Senest den 8. september skal klubben

  • Have tilmeldt sig årsmødet, herunder;
    • Angivet navne på delegerede
    • Angivet hvilke(t) aktivitetsudvalg der stemmes på
    • Betalt for eventuelle mødedeltagere

Alle indstillinger indsendes til forbundskontoret på info@dans-danmark.dk

TILMELDING:

Tilmelding og eventuel betaling foregår på platformen danseren.dk via link i følgemail.

Det er gratis for delegerede medlemmer af Dans Danmark at deltage i årsmødet.

Hvis en klub kun har 1 delegeret, kan denne tilmelde en ekstra mødedeltager uden stemmeret fra klubben.

OBS: Mødedeltagere skal være medlem af Dans Danmark.

Pris for mødedeltager: 380 kr.

Der udbetales hverken kørselsrefusion til delegerede eller andre.

 

Ved medlemskab af Dans Danmark forstås et medlem, der er oprettet og betalt for i danseren.dk.

 

Vel mødt til Årsmøde!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Dokumenter til årsmøde 2024